FAQ

Tæpperne

Kan jeg bestille et tæppe i en anden størrelse, form eller farve? Naturligvis! Vi kan lave dit tæppe i enhver størrelse, farve eller form, som du ønsker. Specialfremstillede tæpper koster 10% mere end de multifarvede tæpper og leveringstiden er 8 - 12 uger. Tæppets fulde pris betales i forbindelse med bestilling.

Det tæppe jeg kunne tænke mig, er ikke på lager. Hvad gør jeg så? Du bestiller blot tæppet og derefter igangsætter vi en ordre i Nepal. Vi giver dig besked om den forventede leveringstid, når vi har modtaget en mail med din ordre - den forventede leveringstid er 8 - 12 uger og vi giver løbende besked, når der er nyt fra Nepal.

Hvordan er kvaliteten? Tæpperne er håndlavet af dygtige kvinder i Nepal. Tæpperne er lavet af 100% uld nepalesisk og kvaliteten er ikke kun meget høj men også enormt slidstærk. Der er ikke anvendt 'affaldsuld' fra Indien, der desværre er i en langt dårligere kvalitet end uld fra New Zealandl.

Kan jeg bruge mit tæppe på begge sider? Ja! Vi har valgt, at syningerne skal være skjulte, så begge sider kan bruges i modsætning til andre forhandlere, hvor der er 5 cm. lange tråde på bagsiden. Det synes vi ikke er pænt.  

 

Betaling

Hvordan kan jeg betale for min ordre? Du kan vælge bankoverførsel, betaling via netbank, MobilePay/Swipp og PayPal.

Kan jeg betale med PayPal? Ja, det kan du godt. I så fald vælger du bankoverførsel som betalingsform og vi sender herefter en faktura via PayPal. Bemærk at det koster 3% ekstra at betale med PayPal pga. PayPal's gebyrer.

Kan jeg betale med MobilePay? Ja, det kan du godt. Du kan dog max. betale 1500 kr. pr. gang, så hvis du køber et tæppe til 2500 kr., skal der betales over 2 gange. Vi anbefaler derfor, at man installerer et alternativ til MobilePay; Swipp, som bla. Nordea, Nykredit og Sydbank står bag. Læs mere her: www.swipp.dk

Ved betaling med MobilePay/Swipp eller PayPal, skal der vælges denne mulighed ved check ud og herefter sender vi en mail med yderligere info.

Hvor lang er betalingsfristen ved bankoverførsel? Ubetalte ordrer slettes efter 3 hverdage. Vi giver besked via mail og du kan naturligvis kontakte os, hvis du fortsat vil have ordren.

 

Levering

Hvor hurtigt sender i min ordre? Lagervarer sendes i løbet af 1 - 3 hverdage. 

Hvad koster forsendelsen? Tæpperne leveres GRATIS med Post Danmark/GLS dvs. til nærmeste posthus/uden omdeling eller til nærmeste GLS Pakke Shop/uden omdeling. Ordrer under 350 kr. (bordskånere) sendes som b-post med Post Danmark. 

Kan jeg tracke min ordre? Ja! Vi sender en mail med et trackingnummer, når din ordre er afsendt. Hvis du indtaster dit mobilnummer og din mailadresse i forbindelse med din ordre, modtager du en sms/mail, når dit tæppe kan afhentes.  

Hvor lang tid er leveringstiden på specialfremstillede tæpper? Leveringstiden er som regel 8 - 12 uger men da vi ikke kan styre begivenhedernes gang 10.000 km væk, tager vi forbehold for aflyste fly, vejrforhold, forsinkelse og lign. Vores leverandør har altid ordrerne færdige til aftalt tid. Derefter er det cargo firmaets ansvar at få sendt vores ordrer ud af Nepal - forhåbentlig også til aftalt tid. Vi giver løbende vores kunder besked omkring den estimerede leveringstid.

Sender I til udlandet? Naturligvis. Mod en merpris sender vi gerne med GLS til Storbritannien, Tyskland, Holland og Sverige. Leveringstiden er ca. 5 hverdage.

Kan man selv afhente hos jer? Hvis varen/varerne er betalt på forhånd, kan der afhentes på hverdage mellem 17 - 20 og i weekenderne efter aftale.

 

Retur

Kan man sende varer retur? Der er 14 dages returret fra modtagelsesdatoen. Bemærk at speciallavede tæpper kun kan  returneres i tilfælde af kvalitetsproblemer (dvs. du er ansvarlig for dit eget design og farver). Køber afholder selv returomkostningerne og desuden skal varerne returneres i forsvarlig emballage. Vi kan ikke tage tæpper retur, der er gået i stykker under forsendelsen pga. uforsvarlig indpakning.